Terapi

Min dybe passion er det bevidste møde med os selv og andre, og jeg har arbejdet med krop, sind og seksualitet siden 2004. Jeg er certificeret Yoga- og Akroyoga lærer, Thai Yoga massage terapeut og Ritual Play facilitator. Derudover har jeg en bachelor i Psykologi fra Københavns Universitet. Jeg er i øjeblikket på tredje år af min fire årige  uddannelse til psykoterapeut hos Lene Ince.

I en terapi session hjælper jeg dig med at undersøge, åbne og forløse de temaer der er udfordrende for dig, og sammen finder vi måder hvor terapien får umiddelbar virkning, og skaber mere plads til dig, i din relation til dig selv og til andre mennesker i dit liv.

Jeg bruger mange forskellige metoder til det terapeutiske arbejde. Nærvær, indlevelse, medfølelse og accept er vigtige nøgleord i arbejdet med at ændre på gamle mønstre, der ikke længere tjener dig, og skabe mere mod, glæde og ro i dit liv.

Min erfaring er, at en glædesfyldt kontakt med verden starter med en glædesfyldt kontakt med os selv, og det er den indgangsvinkel jeg bruger i terapien.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner og parterapi.

Udover at tilbyde terapi sessioner holder jeg talrige workshops og kurser omhandlende massage, berøring, samtykke, selvværd, seksualitet og leg.

Jeg bor på Møn og i København og tilbyder terapi-sessioner begge steder.

Kontakt mig for en indledende samtale pr. telefon på +45 31363132

I also offer sessions in English, contact me for more information.